Toscana

MARCHESI DE FRESCOBALDI, TOSCANA
www.frescobaldi.it
Gennem mere end tredive generationer har familien Frescobaldi ledet Marchesi de Frescobaldi, Europas ældste vinhus. Siden det fjortende århundrede har navnet været forbundet med eksklusive vine, og i modsætning til mange andre huse har Marchesi de Frescobaldi konstant været forrest i udviklingen. Huset ejer over 1.000 ha marker, fordelt på ikke mindre end
ni ejendomme, beliggende på de mest oprindelige jordlodder i distriktet. En umiskendelig stil går igen i vinene – de er ekstremt klassiske og viser virkeligt deres styrke i alderdommen.
Prøv at lægge et udvalg af vine fra Marchesi de Frescobaldi i kælderen. I løbet af blot få år vil f.eks. Castello di Nipozzano give et helt forbløffende resultat. Huset høster hele tiden medaljer fra både fjernt og nært, og især amerikanske WineSpectator roser vinene med helt op til 98/100 points.

CASTELLO DI NIPOZZANO
Beliggende i Rufina, det bedste af Chiantis underområder, hvor Frescobaldi dyrker tre forskellige vine udover Castiglioni, husets almindelige Chianti, og Tenuta di Castiglioni, den
rigtige ”Estate-vin”: Nipozzano Riserva, en for Chianti usædvanlig kompleks vin, Mormoreto, en enkeltmarksvin der kun dyrkes i de bedste årgange, og endeligt Montesodi, Frescobaldis super-Chianti, i meget rig, karakterfuld og umiskendelig italiensk. Næsten udødelig og skal gerne være mindst seks år, før den åbnes.

CASTELLO DI POMINO
I Pomino, det 100 ha store underområde, er Marchesi de Frescobaldi så godt som eneste jordbesidder. I en højde mellem 400 og 500 meter over havets overflade høstes der fra de i gennemsnit 30 år gamle vinstokke, primært Sangiovese og Pinot Noir. Sidstnævnte blev plantet tilbage i 1855 af Marchesi Vittorio degli Albizzzia, som gennem en årrække havde arbejdet i Bourgogne, – så fremmede druer i Toscana er ikke et nyt fænomen. I 1983 fik området sin egen appellation, og to tredjedele af produktionen er hvidvin, baseret på druerne Chardonnay og Pinot Blanc. Udover de tørre hvide og røde vine dyrkes her også den berømte Vin Santo, hvor druerne tørres, presses og lægges på fade, som kun fyldes 5/6 op. Fadene stilles hermetisk lukket i et rum med åbne vinduer og gennemtræk. Resultatet er efter fem til syv år en sød vin med en tør og meget nuanceret eftersmag af alt lige fra karamel til krydderurter.

CASTEL GIOCONDO
Den vigtigste af husets ejendomme, hvorfra også topvinen, Castel Giocondo Riserva, der kun produceres i de allerstørste årgange, kommer. Slottet, der er bygget i 1300-tallet, er med sine jordbesiddelser på i alt 855 hektarer også det absolut største i Montalcino. Der dyrkes vin på 203 ha, mens de øvrige jorder bruges til bl.a. oliven og andre landbrugsafgrøder.
Brunello di Montalcino er husets ”almindelige” Brunello, som i de bedste årgange scorer op til 96/100 points. Riserva-vinen, der produceres stort som den almindelige Castel Giocondo, er fra en 40 ha enkeltmark, hvor druerne i gode år opnår en ekstrem modenhed. Årgang 1997 har opnået 98/100 points i Wine Spectator, og er man heldig at falde over en årgang 1990, vil man opleve en vin med de magiske 100 points.
Ud over Castel Giocondo-vinene produceres også Lamaione, en supertoscaner høstet fra en enkeltmark på 15 ha, udelukkende beplantet med Merlot.