| Bernard Moreau er det eneste hus, der har besiddelser i den lille appellation la Cardeuse i Morgeot, hvor den unikke jordbund er meget stenholdig og hovedsageligt indeholder ler og kalksten. Dette giver meget robuste vine, som er særdeles velegnede til yderligere lagring.
Vinifikation
Druerne håndplukkes, og allerede i marken sker der en streng selektering af drueklaserne. De hele klaser udblødes i en tank samtidig med, at gæringen sættes i gang. Efter 15-17 dage lægges vinen på 50% nye fade i 14-16 måneder, hvorefter vinen tappes på flaske uden nogen form for filtrering eller klaring.
|