Château de Tracy er et af de ældste slotte i Pouilly Fumé, og
slottet kan dateres helt tilbage til 1396. Slottet, der har været i
familien Estutt d´Assay's eje siden det 16. århundrede, regnes i
dag blandt områdets bedste producenter.
Familien kom oprindeligt fra Skotland, hvor den via den rette
tro og heltegerninger i kampen mod de vantro franskmænd
blev tildelt land i Essay af den skotske Charles VII.
Via ægteskab kom også Château de Tracy ind i billedet, og da
slottet havde en tradition for fremstilling af såvel vin som
spisedruer, blev familien ved denne overtagelse både
vinbønder og franskmænd.
I dag, næsten 400 år senere, er det grev Henry d'Estutt
d´Assay, der leder forretningen fra slottet.
Dette bliver gjort med en imponerende ildhu, og selv om man
har bibeholdt de gamle lagringskældre, er der blevet investeret i
helt nyt vinificeringsudstyr i en bestræbelse på at hæve vinens
kvalitet yderligere.
I dag eksperimenteres der stadig med nye stilarter på slottet.
Man forsøger både via højteknologiske og økologiske samt
biologiske forsøg at finde ny inspiration til de traditionelle
fremstillingsmetoder.
Alt dette sikrer, at slottet også i fremtiden vil være at finde
blandt Loires bedste producenter.
LAND:
Frankrig
OMRÅDE:
Loire, Pouilly-Fumé
DYRKNINGSMETODE:
Traditionel
VINIFIKATION:
Fremstilles uden brug af træfade, da
man efterstræber, at vinen skal
bevare sit udtryk af terroir og sin
friskhed.
DRUESAMMENSÆTNING:
Sauvignon Blanc 100 %
LAGRINGSPOTENTIALE:
1 - 4 år
SERVERINGSFORSLAG:
Fisk - lys
Fjerkræ
Skaldyr
SMAGEKOMMENTAR:
Smuk lys gylden farve. Meget
imødekommende med en finesserig
duft af citrus, lime og mineraler.
Smagen er lang, elegant og frisk. En
stor vin som understreger, at nogle
Frankrigs bedste hvidvine findes i Loire.