Cava Juve y Camps

Det spanske vinhus, Juvé y Camps, har produceret kvalitetsvine i mere end 200 år. Det var dog først i 1921, at man lancerede den første mousserende vin – men lige siden har husets Cava også kun gået international sejrsgang.

Juvé y Camps er i dag den indiskutabelt førende indenfor eksklusiv Cava, hvilket bl.a. kan illustreres ved, at hele husets Cava-sortiment udelukkende er luksus-Cava’er, som tilsammen udgør ikke mindre end 80% af det totale verdensmarked for eksklusive Cavaer.

Druerne kommer udelukkende fra egne marker, og familien ejer i dag 4 vingårde, hvilket gør huset til den største besidder af vinmarker i Penedès. Plukningen af druerne foregår 100% manuelt, og kun den frit afløbne most anvendes for at få den fineste og mest elegante saft uden unødige bitterstoffer. Yderligere er man meget skånsom med filtreringen af vinen for at bevare så meget smag og aroma som muligt.
”Reserva de la Familia” er med sin knastørre fylde en enestående ledsager til mad, mens husets Prestige Cuvée, ”Gran Juvé y Camps”, er et sandt mesterværk med sin overdådighed og elegance – det er virkeligt en mousserende vin, der giver mange af de store Champagner kamp til stregen. Får man chancen for at smage denne enestående cuvée, er det bare med at slå til!

Juvé y Camps er i dag den indiskutabelt førende indenfor eksklusiv Cava