BOURGOGNE
Der har været dyrket vin i over 2000 år i det lange, smalle Bourgogne-distrikt, der strækker over 290 km fra Chablis i nord til Beaujolais i syd. Pinot Noir-druen står bag alle det »rigtige« Bourgogne-områdes store røde vine, mens den lidt lettere og mere frugtige Gamay står bag de charmerende Beaujolais-vine.
Til fremstilling af områdets hvide vine er Chardonnay den altdominerende drue, men der anvendes også nogle få lokale afarter som Aligoté, Pinot Blanc og Pinot Gris. Er de sidstnævnte druer anvendt, skal dette klart fremgå af etiketten, og står der således ingenting, kan man regne med, at vinen er fremstillet på Chardonnay.
Det kan umiddelbart virke ret uoverskueligt at finde rundt i Bourgognes mange kommuner og marker, hvor en adskillelse på grund af en markvej eller et skel ofte skal retfærdiggøre et fald i kvaliteten af vin, svarende til flere hundrede kroner. Men – i hovedtræk kan Bourgogne opdeles i følgende vinområder: Chablis, Côte d´Or, Côte Chalonnaise, Mâconnais og Beaujolais. I Chablis laves udelukkende hvidvine på Chardonnaydruen.
Vinene er generelt komplekse og stringente med en helt speciel flintagtig og mineralsk karakter, der gør dem usammenlignelige med Chardonnay-vine fra andre dele af verden. Côte d´Or
omfatter både Côte de Beaune og Côte de Nuits, – og både pris og omdømme indikerer, at det er herfra, de største Bourgogner kommer.
Côte Chalonnaise producerer gode, dog sjældent mindeværdige kommunevine, der er umiddelbare og charmerende men uden større dybde. Mâconnais laver en lang række gode hvide og røde vine, men det er oftest hvidvinene, der falder allerbedst ud.
Sidst men ikke mindst finder vi Beaujolais, der laver gode, friske og frugtsmagende røde vine, der er produceret til at nyde her og nu, selv om enkelte af vinene rent faktisk også kan lagres.
