Longrow Peated 46%

Longrow Peated 46%

469,00 DKK

Fragt 50 DKK - fri fragt i Randers og v/køb over 500,-
stk.

Denne Longrow Peated kommer fra Springbank-destilleriet i Campbeltown. ”Longrow” er navnet de giver deres kraftigt røgede maltwhisky, som udgør cirka 10% af produktionen på destilleriet. Den er opkaldt efter det oprindelige Longrow-destilleri, som var aktivt i Campbeltown mellem 1824 og 1896. Malten peates til omkring 55 ppm, hvilket giver en udpræget røgsmag i whiskyen.

 

Hos Springbank producerer man 3 distinkte typer whisky, som differentierer sig på en række parametre. Den klassiske Springbank har en let tørverøg. Røgniveauet angives (noget upræcist) med en måling af fenol i den færdigmaltede byg og ligger på cirka 10-15 ”parts per milion” (malten tørres 6 timer med tørverøg og 30 timer med varm luft). Springbank er desuden destilleret 2.5 gange. ”Longrow” – en kraftigt røget variant blev første gang lavet i 1973. Her er røgen oppe på 50-55 ppm, malten tørres 48 timer med tørverøg, og den er destilleret 2 gange. Den nyeste variant, Hazelburn, så dagens lys i 1997 da man for første gang forsøgte sig med helt urøget og tripeldestilleret whisky. Ud af de cirka 175.000 liter, det lille Campbeltown-destilleri producerer om året, er 80% Springbank, cirka 10% Longrow og 10% Hazelburn.