Nyhed Tilbud
Graham's 10 Years Old Tawny

Graham's 10 Years Old Tawny

149,00 DKK 200,00 DKK

Fragt 50 DKK - fri fragt i Randers og v/køb over 500,-
Som dessertvin er det svært at forestille sig meget bedre, og den går lige så godt til svigermors drømmekage som til de fine petit fours, du har købt hos bageren. Elsker du vin til ost? Så er portvinen måske endnu mere oplagt. Milde oste, kraftige oste. Rochefort eller Manchego. Graham's 10 Years Old Tawny er oplagt som dessertvin. Ikke mindst som julegave, fødselsdagsgave, til ham eller til hende. Faktisk bare til alle, som sætter pris på de store smagsoplevelser, der gemmer sig i denne store portvin.
Og så gør det jo ikke noget, at den er på tilbud…
Model/Varenr.: 12724909
stk.
I hundredvis af år har portugisiske Graham’s været garant for at producere de måske bedste portvine i verden. Den anerkendte amerikanske vinguru Robert Parker er da også ret entydig i sin ros af Graham's, som han kalder ’den mest konsistente producent af fantastisk portvin siden Anden Verdenskrig’.

Indtil 1820 handlede Graham's med tekstilvarer. En kunde kunne dog ikke betale sin forfaldne veksel til firmaets afdeling i Porto, og man måtte derfor nødtvunget acceptere 27 piber (fade) portvin som betaling. Portvinen blev dog solgt med så stor succes, at firmaet ligefrem blev opfordret til at gentage handelen. Graham's fik hurtigt opbygget et godt ry inden for portvin, og i slutningen af det 19. århundrede var man ikke alene en af de største afskibere, men også en af de mest anerkendte portvinsproducenter i hele verden.
I 1882 blev den unge skotte Andrew James Symington ansat, men efter et par år drog han videre ud i portvinens verden. Men da Graham's i 1970 fik finansielle problemer og behov for en kapitalindsprøjtning, benyttede Symingtons børnebørn sig af lejligheden til at købe portvinshuset. I dag har Symington-familien en meget central position inden for portvin, da de nu ejer en række af de bedste huse.