Luce, LUCE IGT

Luce, LUCE IGT

785,00 DKK

Fragt 50 DKK - fri fragt i Randers og v/køb over 500,-
Model/Varenr.: 10533809
stk.
Luce er et produkt af et joint-venture mellem Robert Mondavi og familien Frescobaldi.
Vinen laves på 50% Merlot og 50% Sangiovese og kan derfor kun klassificeres som en Vino da Tavola, men kvalitet fornægter sig ikke, og vinen tildeles ofte topkarakterer af vinskribenter verden over.

Vinen dyrkes på 11 ha vinmarker på Luce Estate, der er beliggende i Montalcino. Undergrunden er en blanding af kalk og sand iblandet ler og kalcium, hvilket er medvirkende til, at vinstokkene bliver tvunget til at kæmpe for deres overlevelse og skyde dybe rødder for at hente den nødvendige næring, som sikrer deres overlevelse.
Dette er sammen med en omfattende reduktion af udbyttet medvirkende til at holde udbyttet nede på 30 hl. pr. ha.
Efter opløsningen af Mondavi-familiens vinimperium har Frescobaldi overtaget Luce-projektet 100%, der således - til manges lettelse - kører videre uændret.
Land Italien
Område Toscana
Type/Farve Rødvin
Drue 50% Sangiovese, 50% Merlot
Serveringsforslag Mørkt kød, krydrede retter, kraftige oste
Smagekommentar Dyb, mørk, klar farve. Intens duft med moden frugt som blomme og brombær samt toner af tobak og læder. Smagen er intens og kompleks med perfekt integrerede tanniner.
Vinifikation Druerne høstes i hånden, hvorefter de nænsomt presses og gærer ud på rustfrie ståltanke ved 35 grader i 15 dage. Den malolaktiske gæring foregår på franske egetræsfade, hvorefter vinen lægges på 60% nye franske egetræsfade i 12 måneder, efterfulgt af 6 måneder på slovenske fade før aftapning.