2016 Cotes du Rhone Les Quartz, Domaine le Clos du Caillou AOC

2016 Cotes du Rhone Les Quartz, Domaine le Clos du Caillou AOC

250,00 DKK

Fragt 50 DKK - fri fragt i Randers og v/køb over 500,-
Model/Varenr.: 10499209
stk.
Domaine le Clos du Caillou ligger ved byen Courthézon, nordøst for Châteauneuf-du-Pape. Jorden er fyldt med store rullesten og sand, så man har det perfekte udgangspunkt for at fremstille stor Châteauneuf-du-Pape. Det har da også været målet, siden familien Pouizin og Vacheron stiftede domainet i 1956, og betragter man deres vine i dag, er det ikke uden grund, at vinkendere verden over anser slottet som værende blandt de tre bedste i distriktet.

Domainet består i alt af 58 ha vinmarker, hvoraf de 8 er beliggende i Châteauneuf-du-Pape. I princippet kunne de resterende 50 ha også godt have været indlemmet i Châteauneuf-du-Pape, da de kun er adskilt fra distriktet af et gammel stengærde. Historien fortæller dog, at den daværende ejer ikke ville betale de afgifter, som en ophøjelse af jordene til Châteauneuf-du-Pape krævede i 1923, og at det er derfor, jordene kun bærer status af Côtes du Rhône.

Fakta er dog, at domainets Côtes du Rhône Villages og Côtes du Rhône Reserve fuldt ud er på højde med flere af de bedre Châteauneuf-du-Pape vine. Ikke mindst denne Rhône Villages, Les Quartz, der kort og godt sprænger rammerne for betegnelsen Côtes du Rhône Villages og vinene under denne betegnelse.
Land Frankrig
Område Rhône
Underområde Côtes-du-Rhône Villages
Type/Farve Rødvin
Drue 70% Grenache Noir, 30% Mourvèdre
Serveringsforslag Vildt, mørkt kød, krydrede retter, kraftige oste
Smagekommentar Mørk farve med en fantastisk renhed. Duft af modne skovbær, chokolade, svesker og krydderier. Smagen er fyldt med frugt og fede, intense tanniner.
Vinifikation Gæring foregår i cementtanke, hvor mosten omrøres jævnligt for at få et optimalt udtræk af farve- og aromastoffer. Ligger på fade i 15 måneder før tapning på flaske og frigivelse.
Alkoholprocent 14,5%