Malus X Feminam 50 cl. Cold Hand Winery

Malus X Feminam 50 cl. Cold Hand Winery

350,00 DKK

Fragt 50 DKK - fri fragt i Randers og v/køb over 500,-
Model/Varenr.: 2556710813
stk.
I mange, mange år har vi undret os over, hvorfor man ikke i Danmark tog fat i de suveræne frugter, vi har herhjemme med samme seriøsitet, som man gør i andre lande. Med det nordiske køkken i fokus og hvor alt køligt er det nye ”sort”, er det endelig sket.

Nogle af verdens største vintyper som champagne, portvin og sauternes er nærmest tilfældigt kommet til verden – og sådan gik det også for Skov-Jens fra Randers, da han fik idéen til sin æbleisvin. Det startede med en dunk æblemost, som begyndte at lække i fryseren. Ud af dunken løb der en yderst velsmagende koncentreret brunlig væske – og så var idéen født!
Skov-Jens fortsatte med at lave æbleisvin. Ikke længere i en fryser, men i den hårde vintertid med masser af knaldhårdt arbejde i mange timer.
Jens’ produktion af æblemost er dog så begrænset, at han har allieret sig med Flemming, der har en større æbleplantage på Fyn, og det er i dag dette makkerpar, som har skabt og etableret isvin-successen, Cold Hand Winery.
I dag har de tilsammen 47 ha med æbletræer, og Jens har på sin ejendom i Midtjylland ikke mindre end 100 forskellige sorter, som han løbende laver forsøg med.
Langt den største del af æblerne hentes dog fra Flemmings plantage på Østfyn, tæt på havet, hvor kombinationen af det milde klima og den lette muldjord giver nærmest optimale forhold til æbledyrkning.

Isvinene smager som Indian Summer i en æblehave, stærkt grønt græs, henfald, melankoli og en utrolig syre og renhed. Og Cold Hand Winery er ikke stoppet ved isvinene – faktisk har de udviklet og specialiseret sig i en lang række udsøgte, meget autentiske og helt fantastiske vin- og hedvinsprodukter i helt egen unik stil.
Skov-Jens har drukket dyr vin i mange år, så han ved, hvordan det skal være. Vi er eksklusive forhandlere en detail af disse produkter, som fra den spæde start har taget alle med storm – også de danske toprestauranter…
Eneste ”men”: De laves desværre kun i stærkt begrænset antal...

Malus X Feminam er lavet 100% på Ingrid Marie æbler.
Vinifikation
Først laves en æbleisvin Cryoextraction. Æblerne presses på normal vis, og mosten sættes udenfor og fryses til, der kun er den mest sukkerholdige del af mosten, som stadig er flydende. Denne tilsættes en neutral eau-de-vie op til 20 % alkohol, hvorefter vinen lagres på 220 liters brugte hvidvinsfade i 8 måneder, inden den aftappes på flaske.