Leeuwin Art Series Chardonnay 2014

Leeuwin Art Series Chardonnay 2014

595,00 DKK

Fragt 50 DKK - fri fragt i Randers og v/køb over 500,-
stk.

Leeuwin Estate, Australiens bedste producent af Chardonnay og Riesling, er beliggende i Western Australia, nærmere betegnet Margaret River.

Huset er etableret i 1976, hvor Robert Mondavi udvalgte de bedst beliggende parceller, hvor der dengang græssede køer. Med hans erfaring og meget analyserende måde at gå frem på, udeblev resultaterne ikke. Allerede i 1980 blev huset udvalgt som et af de bedste i Australien. I dag vinder deres „Art Series” Chardonnay Margaret River over absolutte topvine i hvid Bourgogne.

I danske Smag og Behags omfattende smagning af top Chardonnay fra hele verden vandt den suverænt over langt dyrere Bourgogner. Winespectator giver op til 97/100 point, Revue de Vin placerer huset blandt de 20 bedste oversøiske, Parker giver deres Riesling 90/100, og sådan kunne man blive ved. Hemmeligheden er det relativt kølige klima i Western Australia. Den længere vækstsæson og de lavere temperaturer nyder især Pinot Noir og Riesling godt af. Chardonnay opnår en uforlignelig kompleksistet. De laver to serier, hvor „Art Series” er den højeste kvalitet, og „Prelude” er den klassiske, omend det stadig er vin i verdensklasse.

Leeuwin Estate har været banebryder for mindre træ i Chardonnay - en trend, som verden siden har fulgt, og som bl.a. har resulteret i, at „Art Series” Chardonnay ved flere smagninger er blevet kåret som intet mindre end verdens bedste Chardonnay. Her er ikke fed gummi, men intensiv og sart forfinet frugt, som normalt kun findes i de ypperste hvide Bourgogne Grands Crus. Det er ikke en eftersmag præget af vanille og krydderi fra træet, men en fuldstændig uindpakket, stærk, mineralsk Chardonnay krydret eftersmag. Meget vedvarende, man tør næsten kalde den essencen af Chardonnay, fordi den er så usædvanlig ren.

LAND: Australien

OMRÅDE: Margaret River

DRUESAMMENSÆTNING: 100% Chardonnay

LAGRINGSPOTENTIALE: Nydes fra frigivelsestidspunktet til 8-15 år fra høsten.

SERVERINGSFORSLAG: Fyldige fiskeretter, skaldyrsretter, gerne med reducerede saucer, modne, fyldige mildtsmagende oste.

SMAGEKOMMENTAR: Intens og sart forfinet frugt. Stærk, mineralsk Chardonnay med krydret eftersmag.

Land Australien
Område Western Australia
Underområde Margaret River
Type/Farve Hvidvin
Drue 100% Chardonnay
Serveringsforslag Fede fisk, milde oste