2010 Paciencia, Bernard Magrez DO

Bernard Magrez er en mand med en helt naturlig pondus og karisma. Typen, der ikke behøver at vise muskler, men har dem om nødvendigt. Bernard Magrez er blevet rig på at sælge spiritus og har i dag solgt firmaet William Pitters og brugt pengene på ikke mindre end ca. 35 vinslotte i hele verden, bl.a. Premières Côtes de Blaye, Haut-Médoc, Saint-Émilion, Côtes-du-Rhône, Uruguay, Marokko og Spanien. Hovedvægten ligger dog i Bordeaux med bl.a. det tidligere danskejede Château Fombrauge og 4. cru Classé slottet La Tour Carnet.. Og stoltheden er Château Pape Clément, som Bernard Magrez har ejet i 40 år.
Ud fra filosofien om, at Bordeaux i dag har to muligheder - priserne ned eller kvaliteten op - har Bernard Magrez valgt det sidste. Og han har vist, at der kan laves supervin i alle appellationer. Lidt som vi har oplevet det med Château Mouton. En Bordeaux AOC alle rystede på hovedet af i starten, men som i dag er en af vores bedst sælgende Bordeaux-vine med et fast loyalt klientel.

På stort set alle Bernard Magrez’ vinslotte foretages "pink høst", dvs. halvdelen af druerne fjernes, når de har taget farve. Den "rigtige" høst foregår også som oftest manuelt, og druerne sorteres enkeltvist, som var de perler, af kompetente hænder på de større slotte. Kun druer, som er hele, sunde og ikke har rester af saft fra knuste druer på sig, går til "Grand Vin", eksempelvis Château La Tour Carnet. Resten går til andenvinen… Superdyr vinificering, ultraomhyggelig markpleje og alt det andet kedelige.

Når man spørger Bernard Magrez om, hvordan han har fået den succes, han har, er hans svar lige så enkelt: "Ved at lytte".
Hans vine er en livsstil. Uanset hvorfra i verden, de kommer, er man altid sikker på én ting. De er perfekte. Som han selv!

Paciencia produceres i det spanske vinområde, Toro - et yderst barsk område, hvor der har været lavet vin siden romertiden. Vinene var yderst anerkendte op gennem middelalderen, og ligesom Rioja oplevede området en opblomstring, da phylloxera ramte de franske vindistrikter i slutningen af det 19. århundrede. De franske vinbønder søgte lykken på den anden side af Pyrenæerne, og med sig tog de en yderst udviklet vinkultur, der i høj grad bidrog til de spanske vindistrikters udvikling. Samtidig var der mangel på vin i Frankrig, hvilket satte gang i eksporten såvel i Toro som i en række andre spanske og italienske vindistrikter.
I 1987 fik Toro efter 12 års kamp sin DO-status, og i dag hører området uomtvisteligt blandt Spaniens bedste.

Druerne til Paciencia hentes fra husets 4,4 ha store vinmark, hvor udbyttet - hvilket ikke er usædvanligt for distriktet - ligger helt nede på 20-30 hl pr. ha. Dette skyldes den næringsfattige jord, hvis sammensætning af sand, sten og meget lidt ler, gør det svært at gemme vandet i det i forvejen meget tørre område. Derfor har man også en meget lav beplantningstæthed (1.000 stokke pr. ha), hvor stokkene dagligt kæmper for overlevelse i sommerperioden.