Alvaro Palacios

ALVARO PALACIOS, BIERZO, PRIORAT & RIOJA Søren Frank har på fornemste vis beskrevet Alvaro Palacios og hans sortiment af vine, som følger: ”Det er vinen l’Ermita, som kæmper med Pingus om at være Spaniens dyreste, der har opbygget Alvaros fantastiske renommé. Den driftige vinmager, hvis familie kommer fra Rioja, laver i dag både vine der og i Bierzo, men det er og bliver Priorat-vinene, som er hans vartegn. Palacios er et stykke fra at være fuldt bio, men tilsyneladende er det i den rigtige retning, han bevæger sig. Fremfor alt er det Alvaros læretid i Bordeaux, der skinner igennem i vinene – ikke mindst l’Ermita og Dofi er præget af det stærkt ristede, nærmest kaffeagtige træ, som man også finder i Bordeaux.” Alvaros nyeste projekt er Bierzo, et idyllisk vinområde gemt i bjergene i det nordvestlige Spanien. Druen er Mencia, som er unik for området, men nært beslægtet med Pinot Noir. Jordbunden er verdens mest komplekse, - alt fra gammel havbund til skifer. Vinstokkene er 60 til 100 år gamle - og vinen ganske enkelt fortryllende. Og det nye projekt giver Søren Frank følgende ord med på vejen: ”Potentialet i Bierzo synes ikke helt opfyldt” står der i Oxford Vin leksikon. Det er et statement, som jeg absolut kan dementere efter at have smagt disse Bierzo-vine, som laves af Alvaro Palacios og især hans nevø, Ricardo. De er simpelthen nogle af de mest spændende i Spanien lige nu… nogle af de vine, som står stærkest frem med meget store energi og lysende renhed.”
preload spinner